En ligamatch og en EM finale i denne uge

Endnu en spændende uge ligger foran Mikkel og teamet, onsdag står den på en vigtig match i den danske liga og lørdag trækker Mikkel endnu engang i dannebrog vesten og kører EM finale for U19 landsholdet.

Onsdag aften klokken 19.00 tager Mikkel og Vojens i mod Holstebro som topper den danske liga, men Vojens er godt kørende for tiden så det kan blive en rigtig spændende match hvor det kan være de små ting der er afgørende og Mikkel tror at Vojens kan vinde ”Vi har et rigtig godt hold som arbejder rigtig godt sammen og alle støtter hinanden, hvis en er skidt kørende så hjælper de andre” og han forsætter ”Jeg håber naturligvis at alle vores trofaste fans dukker op og støtter os, Det er noget vi virkelig sætter pris på”

På Holstebros hold er den mest kendte Bjarne Pedersen der har kørt mange år som fant Grand Prix kører men også to af Mikkels landsholdskammerater Nikolaj Busk Jakobsen og Jonas B Andersen er med på holdet.

Vojens: Hans Andersen, Michael Jepsen Jensen, Mikkel B Jensen, Kenni Nissen, Klaus Jakobsen

Holstebro: Bjarne Pedersen, Andriej Karpow, Aleksandr Lokajev, Jonas B Andersen, Nikolaj Busk Jakobsen

Allerede torsdag aften er der igen afgang fra hjemmet i Glumsø hvor turen går mod Lendava i Slovenien og en U19EM finale for hold, modstanderne bliver Slovenien, Ukraine og Sverige som Danmark jo slog i semifinalen.

Mikkel tror på de danske chancer i løbet ”Jeg ser meget frem til at komme til Slovenien med hele holdet, vi stiller nok det stærkeste hold vi har i Danmark pt. og vores holdånd er perfekt, så jeg er helt sikker på vi skal ned og hente medaljer”

Det danske hold består af Michael Jepsen Jensen, Jonas B Andersen, Nikolaj Busk Jakobsen, Mikkel Michelsen og Mikkel B Jensen.

Den seneste uge har Mikkel været i aktion to gange, først i Sverige hvor det blev til 10+1 point og senest lørdag i Vojens hvor det blev til 12 point og MAX og det kommer oven på nogle gode ugen hvor Mikkel har været rigtig god, om det siger han ”Det går rigtig godt lige pt. jeg har fået godt styr på mine starter, også er det lidt nemmere at lave point”

Her er du: Home
BLOG COMMENTS POWERED BY DISQUS