Mikkel til Swindon

Mikkel har lavet en aftale med Swindon i den britiske Elite League og får debut torsdag aften når Swindon hjemme møder Peterborough.

Swindon mangler to løb i denne sæson, det første er torsdag hvor vi møder Peterborough og så mandag den 12. September hvor vi ude møder Peterborough igen, det er de to løb Mikkel skal køre i denne omgang.

Der har været mange tilbud fra klubber i England, men at valget faldt på lige netop Swindon er ikke tilfældigt, at der er andre danskere i klubben har hjulpet Mikkel til at vælge Swindon "Jeg har valgt lige netop Swindon fordi, Jan Stæchmann er derover som holdleder og til min debut i England vil jeg gerne have jeg har nogle danskere at snakke med og som Jan sagde til mig, så ville Nikolai Klindt være med på holdet til også at kunne hjælpe mig, og så er det den klub der har lavet det bedste tilbud til mig ved at stille cykler til rådighed i de to løb"

Mikkel er godt klar over at det ikke er helt let bare at komme til England og score masser af point derfor er målsætningen også en lidt anden - "Jeg forventer ikke det helt store af de to løb, nu må vi se hvordan det er når jeg kommer derover. Men at lave nogle point, lidt ballade og slå mit navn fast i England er da en del af planen for de to løb"

Inden debuten i Swindon venter der dog en U21VM hold finale i dag klokken 14.00 i Balakovo i Rusland og onsdag i den danske liga hvor Vojens møder Holsted på udebane.

Vil man se Mikkel og de andre danske U21 kørere kæmpe om guld kan dagens løb følges via www.balakovo.stream-info.ru/ru/video

Her er du: Home
BLOG COMMENTS POWERED BY DISQUS